Kundeudtalelse

”Jeg lægger stor vægt på, at det bare kører”

Hos Karl Ole Jokumsen er man blevet stor tilhænger af CLAAS AXION 800 og 900 traktorer efter den første 800-serie ankom på bedriften i 2014.


Landevejen snor sig op og ned ad bakkerne i det flotte landskab på turen mellem Ry og Skanderborg. Cirka midtvejs kommer man forbi landsbyen Svejstrup, og netop her ligger Svejstrup Østergaard. Bedriften driver 1.200 hektar jord og har en årlig produktion på 35.000 slagtesvin.

Området er kendt med en stærk bonitet, og det kræver derfor sin traktor, at klare markarbejdet. Netop traktorvalget er man godt tilfreds med på Svejstrup Østergaard, hvor de inden for de seneste år er skiftet til CLAAS traktorer.

- Det hele kom sig egentligt af vores gode erfaringer med CLAAS LEXION mejetærskerne, som vi har kørt med siden starten af 00-erne, fortæller Karl Ole Jokumsen, som driver Svejstrup Østergaard.

Pålidelighed er et must
Den første CLAAS traktor blev en AXION 850 HEXASHIFT, som blev indkøbt i 2014

Traktoren gjorde et godt indtryk hos Svejstrup Østergaard. Faktisk så godt, at da der skulle købes nye traktorer til sæson 2017 blev der investeret i yderligere to CLAAS traktorer. Valget faldt på AXION 930 og en AXION 950.

- Jeg må virkelig sige, at vi har nogle yderst pålidelige traktorer i CLAAS traktorerne, og jeg lægger stor vægt på, at det hele bare kører, når det skal. De nye CLAAS traktorer har gjort det rigtig godt, og de to nye AXION 900 serie traktorer fra 2017, har kørt problemfrit siden leveringen, fortæller en tilfreds Karl Ole Jokumsen.

- Der er en stor tilfredshed i at vide, at traktorerne er klar, når de skal være det, og der ikke er for mange driftsstop. Det kan man godt blive stresset af.

Perfekt til bakker
De to store CLAAS AXION 900 traktorer benyttes til de helt tunge markopgaver som dybdeharvning, såning, gyllekørsel og bigballepresning.

- Vi kan mærke, at AXION 900 serien overfører en stor trækkraft til hjulene i bakkerne med gyllevognen, fortæller Karl Ole Jokumsen og påpeger, at det absolut er et must med en tre kubikmeter fronttank til den 25 ton gyllevogn for at have en chance på de til tider meget kuperede bakker.

Vanedannende transmission
Karl Ole Jokumsen fremhæver enkeltheden i CLAAS traktorerne.

- Selvom den første CLAAS traktor var udstyret med HEXASHIFT, så betjenes den på præcis samme måde, som de trinløse CMATIC modeller, som er standard i AXION 900 serien.

Karl Ole Jokumsen har bestemt ikke fortrudt købet af de trinløse AXION 900 serie.

- Den trinløse CMATIC transmission betyder, at traktoren er utrolig let kørt, og en fornøjelse at komme afsted i.

- Faktisk er jeg så godt tilfreds med den trinløse transmission, at jeg til sæson 2018 har byttet den nu fire år gamle AXION 850 HEXASHIFT til en ny CLAAS AXION 870 CMATIC.


Gode erfaringer fra LEXION Grunden til, at der overhovedet kom en CLAAS traktor til Svejstrup Østergaard, skyldes farven på mejetærskeren igennem flere år.

Siden han overtog Svejstrup Østergaard i 1983 har han altid kørt med CLAAS mejetærskere.

Den første CLAAS traktor blev en AXION 850 HEXASHIFT, som blev indkøbt i 2014 på baggrund af de gode erfaringer fra mejetærskeren.

- Det gav jo ret god mening, at vi både kunne få traktorer og mejetærskere fra samme forhandler, fortæller Karl Ole Jokumsen, som oplever en god service og opbakning fra Traktor og Høstspecialisten, hvor CLAAS maskinerne leveres fra.

På mejetærskersiden har de sidste fire mejetærskere haft navnet LEXION, hvor den første ankom i 2002 i form af en CLAAS LEXION 480.

I dag er det en CLAAS LEXION 770 med 35 fod VARIO skærebord, som klarer høstarbejdet.

- Ud af de i alt 1.200 hektar, som vi driver, høster den årligt 700-800 hektar, mens jeg får hjælp til resten, fortæller han, og fremhæver, at med 2017-året taget i betragtning er han ganske godt tilfreds med det areal, han fik igennem LEXION mejetærskeren.

Karl Ove Jokumsens 1.200 hektar jord fordeler sig på 1.000, som han selv ejer, samt 200 hektar, som sønnen Anders Jokumsen ejer, og som han blandt andet driver med Karl Ole Jokumsens maskiner.

Se videoen herunder, hvor Karl Ole fortæller om traktorvalget.