Vi bruger cookies (egne og fra tredjepart, fx Google Analytics) for at gøre din brug af vores websites lettere og for at kunne tilpasse vores tilbud bedre til dine interesser. Hvis du blot fortsætter med at bruge vores websites, gemmes kun teknisk nødvendige cookies. Hvis du accepterer cookies, gemmes alle cookies (også cookies til markedsføring). Det er frivilligt at acceptere cookies, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes.

Yderligere informationer findes i vores databeskyttelseserklæring.

Acceptér

Demo

Danmarkspremiere på CLAAS JAGUAR 960 på bælter

Onsdag d. 3. oktober kl. 10.00 - 15.00 på Sønderhedevej 47, 6780 Skærbæk

Den seneste tid har budt på mange spændende nyheder fra CLAAS, hvoraf en af de helt store produktnyheder er JAGUAR 960 TERRA TRAC, som er den første CLAAS finsnitter på bælter.

Kom med når CLAAS afholder demo majsdag og fremvisning af spændende 2019 produktnyheder onsdag d. 3. oktober kl. 10.00 - 15.00 på Sønderhedevej 47, 6780 Skærbæk.


Oplev:

  • JAGUAR 960 TERRA TRAC - den første CLAAS finsnitter på fabriksmonterede bælter
  • JAGUAR 980 med ORBIS 900 12 Rk. - den største CLAAS finsnitter i verden
  • JAGUAR 950 med ORBIS 750 10 Rk. - ny type majsbord
  • CORIO 875 FC CONSPEED - ny type 8 Rk. plukkebord
  • TORION 1812 - 18 tons gummiged

”Den første nye JAGUAR TERRA TRAC er ankommet til Danmark og har allerede været i gang i majshøsten”, fortæller salgs- og produktchef på CLAAS finsnittere, Iwer Dall, og fortsætter: ”med TERRA TRAC bælter på finsnitteren har vi nu en finsnitter, der er endnu mere skånsom mod jordstrukturen, og konceptet passer rigtig godt til skånsom kørsel i efteråret i majsmarken og i græsmarken med bl.a. semifaste kørespor. Det unikke system til vending på forlandet skåner desuden græstørven for beskadigelser og sikrer TERRA TRAC på JAGUAR snitterne stor fleksibilitet.

Verdens største finsnitter og helt nyt majsbord
CLAAS har samlet mange 2019-nyheder til demodagen d. 3. oktober, som foregår syd for Ribe, og her præsenteres JAGUAR 980, som er verdens største finsnitter. ”JAGUAR 980 med 884 hk er en absolut sværvægter og stiller med dens enorme kapacitet store krav til logistikken ved majssnitning”, fortæller Iwer Dall og uddyber desuden, at der også vil være rig mulighed for at se JAGUAR snittere i mellemklassen med spændende udstyrsvarianter, der sætter snittekvalitet, kørekomfort og lavt brændstofforbrug i fokus.

I starten af september kunne CLAAS desuden præsentere en helt ny generation af ORBIS majsborde med en arbejdsbredde på 6 m og 7,5 m og ny ud-/indklapningkoncept. Det bliver der også mulighed for at se nærmere på til demodagen, hvor CLAAS viser ORBIS 750 10 Rk. CLAAS vil desuden fremvise en ny type majsplukkebord samt en 18 tons CLAAS TORION gummiged.

Arrangementet foregår onsdag d. 3. oktober kl. 10.00 – 15.00 på Sønderhedevej 47, 6780 Skærbæk, og der vil være forfriskninger i løbet af dagen.

Kom forbi til en spændende dag, hvor du kan se de nye CLAAS maskiner i majsmarken samt få en god snak med din lokale CLAAS forhandler og specialister på CLAAS JAGUAR. Der vil være lidt forfriskninger i løbet af dagen.

Følg med på CLAAS Danmark på Facebook for seneste opdateringer om dagen.

Vi glæder os til at se dig.