Vi bruger cookies (egne og fra tredjepart, fx Google Analytics) for at gøre din brug af vores websites lettere og for at kunne tilpasse vores tilbud bedre til dine interesser. Hvis du blot fortsætter med at bruge vores websites, gemmes kun teknisk nødvendige cookies. Hvis du accepterer cookies, gemmes alle cookies (også cookies til markedsføring). Det er frivilligt at acceptere cookies, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes.

Yderligere informationer findes i vores databeskyttelseserklæring.

Acceptér

Pressemeddelelse

Stjernedrys over CLAAS maskiner

I alt er 10 stjerner faldet ned på CLAAS produkter ved Agromek Stars, hvor bl.a. den nye CLAAS finsnitter på bælter, det nye sejlskærebord og den nye gummiged belønnes af Agromeks dommerpanel.


Fem CLAAS produkter har udmærket sig til stjernestatus ved Agromek Stars, hvor de nyeste produkter inden for landbrugsbranchen fremhæves med stjerner, og en Agromek Awards uddeles efterfølgende til de bedste produktnyheder på messen.

Særligt udmærker CLAAS JAGUAR TERRA TRAC 960 sig med tre stjerner og ligger i toppen inden for sin kategori for traktorer og høstmaskiner. JAGUAR TERRA TRAC, som netop har haft Danmarkspremiere, er særlig med sin integrerede bælteundervogn og foragerfunktion. Det nedsætter bælternes kontaktflade i forageren, hvilket skåner græsmarken og gør, at finsnitteren på bælter kan bruges hele året rundt.

I samme kategori findes også den nye generation af CLAAS TUCANO og sejlskærebordet CONVIO FLEX, som begge har fået tildelt Agromek-stjerner. TUCANO serien er udvidet med to nye modeller i hydrid-serien, som blandt andet har fokus på komfort, brugervenlighed og Dynamic Power, mens det nye CLAAS sejlskærebord CONVIO FLEX har høstet to stjerner med bl.a. dens gode tilpasningsevne, større kapacitet, fleksibilitet og komfort.

I kategorien markredskaber har frontskårlæggeren DISCO MOVE fået tildelt to stjerner for dens innovative forbedring af skårlæggerens mulighed for tilpasning af jordens konturer.

Den nye lysegrønne gummiged kan også være med
CLAAS TORION 956 SINUS opnår to stjerner ved Agromeks ekspertdommerpanel og er den stabile gummiged til landbruget, som CLAAS lancerede i august måned. SINUS er betegnelsen for den optimale kurve, og det kendetegner TORION 956 SINUS unikke drejekoncept, fordi den både er knækstyret og drejer på baghjulene. Det giver en bedre manøvredygtighed og stabilitet, som resulterer i større nyttelast for brugeren.

CLAAS er at finde på Agromek 2018 stand 5300 i hal F, hvor alle maskinerne kan betragtes på helt tæt hold.