Vi bruger cookies (egne og fra tredjepart, fx Google Analytics) for at gøre din brug af vores websites lettere og for at kunne tilpasse vores tilbud bedre til dine interesser. Hvis du blot fortsætter med at bruge vores websites, gemmes kun teknisk nødvendige cookies. Hvis du accepterer cookies, gemmes alle cookies (også cookies til markedsføring). Det er frivilligt at acceptere cookies, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes.

Yderligere informationer findes i vores databeskyttelseserklæring.

Acceptér

Kundehistorie

”Vi fokuserer på, hvad der er mest rentabelt at køre med”

Der har været gang i udviklingen hos Allestrup Maskinstation siden opstarten i 2005. Dengang kørte indehaver Henrik Nielsen selv som maskinfører, men i dag, hvor han har 16 ansatte i sæson, har han et sideløbende fokusområde på kontoret, hvor han bearbejder maskinernes data for at sikre sig, at de kører mest rentabelt.

Området nær Allestrup Maskinstation ved Hobro er et meget kvægtungt område, og derfor har maskinstationen valgt at fokusere på grovfoderproduktionen for deres kunder. Ca. 80 % af arbejdet er for kvægfolk, mens 20 % er fordelt på svin og planteavl. Det betyder også, at maskinstationen bl.a. fokuserer på at snitte græs og majs for deres kunder.

”Da vi starter op i 2005, og skal i gang med at snitte, har vi ikke rigtigt de midler, der skal til for at komme i gang. Derfor får vi hjælp fra en kollega, og han kører en CLAAS JAGUAR 850, hvilket giver os erfaringer med CLAAS snitteren, og det var meget positivt”, fortæller Henrik Nielsen og fortsætter: ”da samarbejdet stopper i 2007, ender det derfor med, at vi køber en JAGUAR 900, som vi kører med i 7 sæsoner”.


Tre nøgleord: driftsøkonomi, servicevenlighed og minimalt værditab
Efter de syv sæsoner med JAGUAR 900 skiftede maskinstationen over til at køre med en JAGUAR 950. ”Da vi skulle vælge ny snitter, forholdte vi os til, hvilke mærker der var samt de tests, der var blevet lavet. Her lå CLAAS i toppen i forhold til driftsøkonomi, servicevenlighed og et minimalt værditab”, fortæller Henrik Nielsen, der særligt påpeger et begrænset reservedels- og dieselforbrug.

CLAAS JAGUAR snitterne udmærker sig ved en meget servicevenlig opbygning og enkelt drivline, som medvirker til et minimalt tab af effekt og derved gør, at snitterne har en god brændstoføkonomi. ”Den nemme serviceadgang er en væsentlig faktor til, at vi vælger at køre med JAGUAR. Det er dette, sammenholdt med en pålidelig drift, der giver os de bedste forudsætninger for, at vi kan komme hurtigt i gang og få snittet mest muligt på en arbejdsdag”, fortæller Henrik Nielsen.

”Gennem vores brancheforening har vi mulighed for at følge nøgletal på vores drift. Vi fokuserer på nogle få nøgletal som fx driftsomkostninger og vedligehold. Det er vigtige tal, og historikken vejer tungt i beslutningsprocessen ved investering i nyt grej”, fortæller Henrik Nielsen og påpeger yderligere, at det har været afgørende i beslutningen om fortsat af køre JAGUAR. ”Vi må konstatere, at de seneste CLAAS snittere har en del lavere omkostninger på vedligehold, og det er noget, producenten helt sikkert har fokuseret på under udvikling af JAGUAR type 498. Vi var her i landet nogle af de første, der købte denne type på Agromek i 2016”.

For Henrik Nielsen handler valget af snitter også om sikkerheden i at køre CLAAS snitter, og fordi der kører mange enheder, gør det det nemt at få fat i stumper, hvis det behov opstår. ”Uanset hvor vi kører hen, så har en af maskinhandlerne eller et hav af kollegaer en stump til at ligge, så jeg kan fx skaffe en corn cracker inden for en time”, forsikrer Henrik Nielsen.

”Vi fokuserer naturligvis også på værditabet af vores maskiner, og her kæmper mange andre med, at det er dyrt at komme af med maskinen igen. Sådan er det ikke med JAGUAR”, fortæller Henrik Nielsen.

Forhandler-backup er en vigtig faktor
Allestrup Maskinstation har købt deres tre JAGUAR finsnittere hos Traktor- og Høstspecialisten, og forholdet og ekspertisen fra forhandleren har også været med til, at valget hver gang er faldet på CLAAS.

”Vi har været glade for at handle med Traktor- og Høstspecialisten, og vi mærker en stor ekspertise derfra. Det er tydeligt at mærke, at de er vant til at servicere mange enheder, og det er noget, der har gjort, at vi har valgt ny JAGUAR igen her i 2019 ”, afslutter Henrik Nielsen.