På grund af den stadig kortere tid, der er til rådighed ved høsten, spiller stigningen i ydelsen fortsat en vigtig rolle også ved den nye generation af mejetærskere.
For landmanden er det vigtigt at undgå høstspild og sikre kvaliteten gennem en optimal høst. For maskinstationsejeren er hans maskines slagkraft samtidig også et spørgsmål om kundepleje.
En maskine, der bruges af maskinstationer og bedrifter, skal dog først og fremmest tjene sig hjem. Foruden maskinens ydeevne er først og fremmest rentabiliteten afgørende. Under høsten skal forholdet til brændstofforbruget stemme. Hvis ydelsen stiger med 10 %, og brændstofforbruget falder med 10 %, er effektivitetsgevinsten kolossal. Og i den forbindelse spiller dieselprisen en stadig større rolle.
+25 %
APS SYNFLOW WALKER *
+10 %
APS SYNFLOW HYBRID *
* sammenlignet med forgængeren
LEXION 6900-5300
373 kW / 507 hk – 230 kW – 313 hk
LEXION 8900 – 7400
581 kW / 790 hk – 300 kW / 408 hk
Med den nye LEXION indfører CLAAS også systemet DYNAMIC POWER i mejetærskeren. Bag dette gemmer der sig en effektbaseret karakteristikstyring af motoren. Alt efter belastning og effektkrav skifter maskinen altid automatisk til den karakteristik, hvor motoren arbejder mest effektivt under de aktuelle betingelser. En maskine med DYNAMIC POWER forbruger under identiske betingelser påviseligt 10 % mindre brændstof end en maskine, der ikke har dette system.
Med en ny LEXION rystermaskine øges gennemstrømningen med 25 % sammenlignet med forgængeren. Og så med den bedste halmkvalitet. Ved tidsskriftet profis rekord-event på Rügen beviste LEXION 6900 styrken i det nye koncept. Maskinen med det innovative tærskeværk APS SYNFLOW WALKER overgik endda alle forventninger:
I det nye tærskesystem tager halmen den korteste vej gennem tærskeværket. Materialet løber gennem mejetærskeren med relativt flade overgange og uden unødige ændringer af hastigheden og strømningsretningen. Ingeniørerne fra CLAAS fører konsekvent halmen igennem under cylindrene.
Accelerator
Allerede i starten af halvfemserne konstaterede CLAAS, at det traditionelle tærskesystem havde nået sin grænse. Rent fysisk kan tærskeydelsen kun øges, hvis materialet accelereres igennem endnu en cylinder.
Tærskecylinder
I den nye LEXION har tærskecylinderen en diameter på 755 mm. Forøgelsen på 26 % giver en mere lige gennemstrømning, mens overgangene mellem cylindrene bliver fladere.
Udskillelsescylinder
Udskillelsescylindre er ikke usædvanlige ved rystermaskiner. Efter intensive testforsøg er CLAAS dog gået sin egen vej. Tærskeværkets fire cylindre kører altid synkront. Derved bliver gennemstrømningen betydeligt mere ensartet, og halmen skånes.
CLAAS APS SYNFLOW WALKER tærskeværk
Samme testbetingelser for alle maskiner, i samarbejde med FH Osnabrück.
Bestemmelse af den anvendelige halmmængde.
For hver maskine blev den samme skårlængde målt inden for målestrækningen og presset med rundballepresseren. Vægten på alle baller pr. maskine og skår beregnes direkte på marken med den mobile vægt.
45 g halm fra skåret på en sort flade til visuel vurdering. Fraktionering af andelene gennem kaskadesigte.
Høj andel af lang halm (halmfibre længere end 25 mm) på 53 %.
Andelen af halmstumper stiger, andelen af lang halm ligger på 47 %.
Høj andel af halmstumper og avner ved en andel af lang halm på kun 44 %.
Mange undersøgelser henviser til den store betydning af optimal halmhåndtering. Det vedrører først og fremmest mejetærskerens fordeling af snittet halm. Den skal snitte halmen så kort som muligt og fordele den og avnerne jævnt i hele skærebordets bredde. Fejl, der opstår ved fordelingen af snittet halm, er vanskelige at korrigere ved den efterfølgende jordbearbejdning.
At vandindholdet i halmen ændrer sig i løbet af en dag med tærskning er en yderligere vanskelighed. Det er vanskeligt for føreren at registrere dette og justere snitteren tilsvarende.
Den nye CEMOS AUTO CHOPPING i LEXION registrerer permanent ændringerne i halmens beskaffenhed og regulerer automatisk modskærets og slaglens stilling i halmsnitteren. Resultatet er, at man er sikker på at kunne fordele halmen optimalt uafhængigt af dens beskaffenhed.
Den snittede halm og avnerne fordeles i hele arbejdsbredden. Ved hjælp af to sensorer tilpasses kasteretningen på snittematerialet automatisk til terrænforholdene, og materialet fordeles også ensartet i bakket terræn og ved sidevind.
En sensor i indføringselevatoren måler vandindholdet i halmen. Materialelagets tykkelse i indføringselevatoren fungerer ligeledes som indgangssignal for automaten. Baseret på dette tilpasses snitterindstillingerne kontinuerligt til halmens beskaffenhed. På en delflade med større vandindhold i halmen bliver der derfor snittet mere aggressivt.
I den nye digitaliseringstidsalder producerer en mejetærsker også mange data i forbindelse med høstarbejdet.
Dette datamateriale bliver værdifuldt ved den videre behandling. Det kan således både bruges til digital dokumentation og analyse af alt gennemført arbejde og til optimering af fremtidige tiltag. Dermed skabes yderligere potentiale til forbedring af produktiviteten i hele proceskæder.
I mejetærskerne fra CLAAS sker den digitale opkobling med maskineksterne systemer via TELEMATICS. Der er her tre trin til udnyttelsen af data.
TELEMATICS er også grundlaget for andre applikationer som fx FLEET VIEW. Den kobler mejetærskeren op med transportvognene i høstkæden. Det giver mulighed for reduktion af stilstandstider for mejetærskerne og aflaster førerne af korntransportvognene.
Level 1
Anonymiserede data om maskintilstande
Anonymiserede maskindata
Level 2
Servicerelevante data, til værkstedet
Servicerelevante maskindata
Level 3
Alle data til landbruget
Personaliserede data
Hvordan klarer den nye LEXION skrøbelige premiumkulturer såsom sojabønner som såsæd? Se, hvordan de nye LEXION klarer sig i en side-by-side-sammenligning.
For at teste kornkvaliteten gav CLAAS et uafhængigt laboratorium til opgave at lave en analyse af kornprøver ved en side-by-side-sammenligning af maskiner i klasse 8 – CLAAS LEXION 8600, John Deere S780 og Case IH 8250.
Mejetærskerne blev sat i drift på den samme mark på den samme dag ved ens klima og ens høstbetingelser. Fra hver mejetærsker blev der taget flere kornprøver pr. sort, og de blev pakket og sendt til analyse hos Illinois Crop Improvement Association, Inc. for knækkede kerner, revner og spiredygtighed.
Fordelen ved LEXION er, at alle mejetærskerens komponenter kan indstilles uafhængigt af hinanden til reduktion af andelen af knækkede kerner uden øget kernespild.
Andelen af bønner med skader på skallen. Med iblødsætningstesten blev procentsatsen af de beskadigede skaller beregnet ud fra et bestemt antal frø. Alle mejetærskerne havde i gennemsnit mellem 4 % og 5,3 % beskadigede skaller, alle inden for det tilladte område.
En mindre mængde beskadigede skaller giver en større spiredygtighed, hvilket især er af afgørende betydning ved produktionen af såsæd. Både LEXION, John Deere og Case IH producerer kornprøver med en spiredygtighed på 98 % eller bedre, hvor CLAAS mejetærskeren leverer prøverne med den største spiredygtighed af alle tre.
De stikprøvetests, der blev gennemført af Illinois Crop Improvement Association, viste, at mens forskellene mellem de tre maskiner var sammenlignelige ved knækkede kerner og revner, producerede LEXION 8600 rent faktisk færre beskadigede skaller og en større spiredygtighed end konkurrenternes maskiner. LEXION kunne levere kornprøver af høj kvalitet og samtidig holde kornspildet under en procent, hvilket beviser, at man ikke behøver give afkald på ydelse for at opnå en førsteklasses kornkvalitet.
Føreren er nøglen til enhver høstmaskines ydeevne. Hans erfaring og kunnen afgør, om arbejdet bliver en succes. Øget teknisk kapacitetspotentiale er også ensbetydende med større krav til brugeren. Man skal således beherske op til 50 indstillinger i en moderne mejetærsker for at opnå det optimale. Parallelt med det skal ideelt set op til 12 vurderingskriterier overvåges og vurderes samtidig. En opgave, som de færreste mestrer over en lang arbejdsdag. For at et moderne mejetærskningssystem alligevel kan bruges og udnyttes optimalt, er der brug for intelligente førerassistentsystemer.
CLAAS mejetærskere har mange assistenter til føreren til den daglige brug. Systemerne kan vælges og sammensættes alt efter anvendelse, krav og udnyttelse. Med udgangspunkt i styretøjet kan man vælge mellem en satellitstøttet eller optisk automatstyring. I den nye LEXION anvendes den nye FIELD SCANNER til den optiske spornavigation. Systemet giver føreren en enklere løsning til at følge afgrødekanten helt præcist.
I hvor høj grad landbruget er afhængig af vejr og klima har vejrets lunefuldhed i de seneste tre år vist meget tydeligt i Tyskland. Først det nedbørsrige år 2017: I mange regioner stod planterne allerede klar til at blive høstet på marken, men pga. regnen måtte mejetærskerne blive længe i hallen endnu. Også efter den forsinkede høststart førte det ustadige vejr igen og igen til afbrydelse af høsten. For at minimere udbyttetab, dårligere kvalitet og omkostninger til tørring kom det under disse betingelser især an på mejetærskerens slagkraft. Desuden blev lejesæd og genvækst til særlige udfordringer. Også kørslen på markerne var meget vanskelig pga. den tilbagevendende nedbør.
Lige modsat var så sommeren 2018: Den gik over i klimahistorien som et år med en af de længste hedebølger og en af de største tørkeperioder. Og også i 2019 gav stabile højtryksområder længerevarende, ekstremt høje temperaturer og tørke.
Hvordan høstvejret bliver i de næste år, er det i sagens natur ikke til at forudse. Sandsynligvis skal man dog fortsat regne med både hedebølger og lange perioder med regn. For fremtidens mejetærsker betyder det, at den også i vanskeligt vejr, uanset om det er fugtigt eller tørt, skal være i stand til at udfolde hele sin kapacitet.
Den nye LEXION er ligeledes godt rustet til ekstremt tørre høstforhold. Kerner, der har sværere ved at løsne sig fra aksen eller fra deres stakke eller avner, er takket være lange friktionsforløb og store tærskebroarealer i APS SYNFLOW tærskeværket ikke noget problem. Forbroklapper, et stort hovedbroareal og høje materialehastigheder sørger for en intensiv og alligevel skånsom tærskning. Med en drejelig tærskebrolineal og en tredje hovedbroklap har føreren af en LEXION desuden to nye værktøjer til sin rådighed, så maskinen kan indstilles endnu mere fleksibelt ved afgrøder, der er særligt vanskelige at tærske.
For at få høsten i hus til tiden de år, hvor der er meget nedbør, indeholder de nye LEXION hybrid- og rystermodeller 10 resp. 25 % mere slagkraft. Større rotorer i hybridmaskinerne og kombinationen af accelerationstærskeværk og udskillelsescylinder ved rysterne sørger også for store udskillelseskapaciteter og minimalt spild under fugtige halmbetingelser. For at minimere skadelige jordkomprimeringer kan maskinerne udstyres med 4WD, store dæk – også på bagakslen – eller TERRA TRAC bælteundervogne.
For at tilpasse friktionsforløbet i tærske- og udskillelsesområdet fleksibelt også til fugtige betingelser kan føreren tilkoble for- og tærskebroklappen manuelt udefra. Med hydraulisk indstilling kan tærskebroklappen betjenes fra kabinen og er integreret i CEMOS AUTO THRESHING.
Pålideligheden spiller også en særlig vigtig rolle ved de moderne høstmaskiner. Pålidelighed betyder slet og ret, at sandsynligheden for forekomst af fejl er lille. Selv små fejl på en mejetærsker kan have enorme konsekvenser, hvis der også opstår spildtid. Så står ikke kun maskinen stille, men i givet fald også hele transportkæden og bearbejdningsteknikken.
Det er ikke kun maskinomkostningerne, som så får stor betydning. En langt mere ubehagelig overraskelse kommer, hvis høstudbyttet på adskillige tusinde kroner er i fare. Denne tendens forstærkes også med teknikkens fortsat stigende kapacitetspotentiale: Hvis der de steder, hvor der tidligere kørte to mejetærskere, i dag kun kører én med den dobbelte tærskeydelse, fordobles omkostningerne i forbindelse med driftsstop.
Det får så meget desto større betydning, da høstperioden pga. vejret snarere bliver kortere end længere. Mejetærskeren skal derfor fremover mere end nogensinde opfylde kravet om, at en høstmaskine skal arbejde pålideligt fra den første til den sidste dag i høsten.
Nyt transmissionskoncept med mere direkte kraftoverføring, hydraulisk aktiverede tørkoblinger, forstærkede variatorer, centralsmøresystem, ensartede remstrammere og en mere ensartet køling.
Unikt testscenarie med talrige prototypemodeller. Et nyt test- og forsøgsområde giver mulighed for at teste maskiner og komponenter intensivt allerede under udviklingen.
Remote Service registrerer fejlfunktioner og sender automatisk alle oplysninger videre til servicepartneren, hvis det ønskes.
CLAAS servicenettet scorer topkarakter i kundernes bedømmelse.
I 2019 tog CLAAS i Harsewinkel et nyt test- og forsøgsområde i brug. De topmoderne anlæg hjælper allerede ingeniørerne med at finde svage steder på et tidligt stadie under udviklingen af nye maskiner.
Den nye LEXION er stadig ung og kan alligevel se tilbage på stor erfaring fra marken. Aldrig tidligere er en ny CLAAS mejetærsker blevet testet så intensivt og helt ned i detaljen internationalt. Den nye LEXION står for driftssikkerhed, tilgængelighed og rentabilitet fra start af. Dens driftssikkerhed skyldes flere ting:
Mejetærskerens værdibevarelse er et vigtigt bidrag til rentabiliteten i dyrkningen af afgrøder til mejetærskning.
Især ved små til mellemstore årlige udnyttelser (ha pr. år) spiller afskrivningen af mejetærskningsteknologiens faste omkostninger en central rolle – og denne effekt forstærkes yderligere af den lave rente for tiden.
For fortsat at holde arbejdsomkostningerne lave er det en fordel med en høj restværdi på maskinen. De faste omkostningers andel af de samlede arbejdsomkostninger pr. hektar udgør op til en tredjedel af de samlede omkostninger, alt efter udnyttelsen af maskinen og dens effektivitet.
